Annonce

Annonce

Svar: Sidste forsøg på at lære at bruge sutteflaske


16. maj 2017

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Det er ikke sikkert, at I kan vænne jeres datter til flaske, med den alder hun har nu. Hun er rigtig glad for brystet og lyder ikke til at være særligt interesseret i at sutte på en flaskesut eller narresut - hun foretrækker den ægte vare:)

Jeg forstår godt, at I gerne vil have hende til at tage imod en flaske, når du starter aften- og nattearbejde. Det vil alt andet lige gøre det lettere for far at passe hende, trøste og berolige hende, hjælpe hende til at sove, hvis hun vil acceptere en flaske, så jeg forstår godt, hvis I fortsætter med at prøve - der sker heller ikke spor ved at forsøge igen. Og der sker heller ikke noget ved, at far forsøger, når mor til den tid ikke er hjemme. Måske vil hun netop acceptere en flaske, fordi mor ikke er der og andre muligheder er udelukket. Så selvom det ikke lykkes nu, så kan far godt prøve til den tid.

Det er naturligt også helt okay, at hun foretrækker brystet, men det lyder også lidt som om, at hun ikke rigtig har behov for andet... I hvert fald skriver du, at du giver 3 måltider dagligt, og ammer ad hoc i løbet af dagen, ligesom du også stadig ammer midt nat.. Hun får altså en del mælk fra dig, og det gør naturligt, at hun ikke føler behov for så meget rigtig mad, og heller ikke føler behov for flaske. Og hvis I gerne vil arbejde på, at far skal kunne tage over, hvis I gerne vil have, at hun skal kunne sove igennem om natten, så er det en rigtig god idé, hvis I nu indfører en fast rytme hele dagen igennem med faste spisetider og mælketider... Så du styrer det lidt mere.

Med den alder hun har nu, vil det være rigtig godt, hvis du ammer hende (eller giver flaske) fire gange i døgnet. Og jeg anbefaler tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal ammes før sin formiddagslur - hvilket vil være med til at lære hende at sove uden brystet og derfor også hjælpe far til at kunne putte hende, når mor ikke er hjemme. Hun skal heller ikke ammes om eftermiddagen og hun skal ikke længere ammes midt nat. I stedet skal hun have mere rigtig mad og mange små måltider hele dagen igennem.

Og mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser nu således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes kortvarigt og sover videre i egen seng, skal ikke ammes igen, men starte dagen med morgengrød...

Morgen 8.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30-10: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes (eller have flaske) først. Mellemmåltidet erstatter amningen her.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, Vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til middagslur - måske ca kl 13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Og skal IKKE ammes (eller tilbydes flaske) om eftermiddagen

Aften 18-18.30: Familiemad, - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris... Mad der smager af noget, mad med mere og mere bid. Suppleres med mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Ammes (eller tilbydes flaske) og puttes til natten ca kl 20-20.30

Sen aften 24: Ammes rigtig godt (eller tilbydes flaske) og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Det er vigtigt, at ...


Annonce

... jeres datter får de 4 amninger (eller flasker) i døgnet. Hun skal ikke have mere end dette, fordi mælken så vil fjerne appetitten og indtaget er mere rigtig mad. Samtidig vil det, at der går længere tid imellem amningerne ofte gøre, at hun så spiser lidt mere effektivt og viser stort behov for mælken, når den kommer - og det kan faktisk nogle gange i sig selv være med til at gøre, at hun så vil acceptere flasken.

I princippet kan I udskifte hver af de 4 amninger med en flaske - men hun skal ikke have begge dele, det er enten eller. Hvis I vil træne hende i at tage en flaske, kan I derfor vælge hvilken amning I vil erstatte og så gøre dette hver dag - det vil nok være lettest at få hende til at acceptere en flaske før middagsluren eller sen aften, hvor hun måske vil kunne spise den mere eller mindre i søvne. Så I kan prøve at erstatte en af amningerne med en flaske og se, køre det som en fast rutine, og se om hun så vil acceptere det.

Det er fint, at I forsøger med vand af flasken - og hun sutter også et par gange. Når hun ikke tager den til sig, så er det sandsynligvis fordi hendes behov for væske bliver rigeligt dækket hos mor og det hun kan indtage af en kop...

Det er også fint, at I forsøger med en kop/tudkop. Hun bør drikke vand af kop til alle måltider og også gerne få lidt vand som tørstslukker imellem - så vand ad hoc i stedet for bryst ad hoc :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er vigtigt, at hun lærer at drikke vand, og derfor vil jeg være påpasselig med at tilbyde hende æblejuice - også selvom I fortynder dette. Hvis I vil give hende lidt fortyndet æblejuice, for at se om hun så vil drikke mere og dermed skrue amningerne lidt ned, så kan I godt gøre det - men det bør gives af kop og aldrig af flaske. Og vand vil være at foretrække! Som udgangspunkt skal hun "kun" have vand og mælk.

Hun bør få mme i flasken og flasken bliver således alternativet til brystet. I kan prøve med forskellige type erstatninger - forsøg gerne med mme fra brik, da det på grund af varmebehandlingen nogle gange kan virke til at have en lidt sødere smag. I kan også bruge den mme, som I bruger i grød og mos, så får hun en smag, som hun kender.

Når hun bliver 8-9 måneder, vil det være rigtig godt at skrue ned til 3 mælkemåltider dagligt, og når hun bliver 10 måneder skrues der ned til 2 amninger eller flasker. Det vil svare til ca 400 ml mme dagligt, eller du kan amme en gang og give flaske (eller kop) - så vil mit skøn være, at hun nok får ca. 200 ml hos dig og så skal hun så have 200 ml på en anden måde... Og det burde være til at indtage, også selvom hun ikke lærer at tage flaske. Hun bliver naturligt bedre og bedre til at drikke af en kop og kan så få en kop mælk og en godnatgrød, før hun skal sove. Det vil være et rigtig fint putteritual i den alder.

Nogle børn har glæde af en gammeldags tudkop, hvor man ikke skal sutte for at få væsken ud, men blot tipper koppen. Gerne med to hanke, så hun på sigt selv kan lære at holde den og hvor låget så kan tages af hen af vejen, og hun kan drikke af den som en almindelig kop. Gammeldags tudkopper sælges ofte i de fleste supermarkeder... Hvis det ikke fungerer med flaske, så kan I godt prøve at give hende mme af en tudkop i stedet og se, om hun så vil drikke det - og igen skal det gives i stedet for amningen. Det er ikke fordi hendes mælkeindtag skal sættes op :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce